Dig som aktionær eller investor
Værdiansættelse af virksomheder bliver stort set altid talt op som værende meget kompliceret. Forskellige aktører kan udarbejde meget forskellige værdiansættelsesrapporter og dermed konklusioner på værdien, der er vidt forskellige.
Intet resultat kan der sættes to streger under, og det kan være forvirrende for alle, da alt i sidste ende afhænger af argumenter, kilder og dokumentation for værdiansættelsen.
Du kan være i overvejelse omkring værdiansættelse af en virksomhed i forbindelse med eksempelvis:

• Kapitalrejsning : Hvor meget skal du give væk for at få den ønskede investering og hvor meget er virksomheden værd post- og/eller premoney kapitaltilførslen?
• Køb eller salg af virksomhed hvad enten det er de samlede selskab eller salg af et datterselskab: Hvad er en fair pris og/eller prisrange?
• Ejeraftaler: Hvordan fastsættes værdien ved ind- eller udtræden?
• Retssager eller skilsmisser: Hvor værdiansættelsen skal stå som dokumentation.
• 2nd opinion til en anden udarbejdet værdiansættelse.
• Værdiansættelse af IP rettigheder ved eksempelvis salg af rettigheder til Holding selskab således IP rettighederne er beskyttet eller salg af selskab der ejer værdifulde IP rettigheder.

Hvorfor er værdiansættelser så forskellige?

Der findes ikke én “rigtig” værdi. Værdien afhænger af:

• Metodevalg (DCF, multipler, transaktionsanalyser m.fl.)
• Forudsætninger (vækstrater, marginer, diskonteringsrenter)
• Markedssituation (renter, investorstemning, branchetrends)

Selv små ændringer i antagelser kan flytte værdien markant. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad der ligger bag tallene.

De mest anvendte metoder

1. DCF (Discounted Cash Flow)
   Fremtidige pengestrømme tilbagediskonteres til nutidsværdi.
      Fordel: Teoretisk solid.
      Ulempe: Meget følsom over for antagelser.
2. Multipler
   Sammenligning med lignende virksomheder (f.eks. EV/EBITDA, P/E).
      Fordel: Hurtig og markedsorienteret.
      Ulempe: Afhænger af gode sammenligningsdata.
3. Transaktionsbaseret
   Ser på priser fra tidligere handler i samme branche.
      Fordel: Realistisk, hvis data findes.
      Ulempe: Historiske handler afspejler ikke altid nutiden.

Hvordan navigerer du i junglen?

• Spørg ind til antagelserne: Hvilke vækstrater og risikopræmier er brugt?
• Kig på flere metoder: En kombination giver et mere robust billede.
• Vær kritisk over for kilderne: Er data opdaterede og relevante?

Konklusion

Værdiansættelse er ikke en eksakt videnskab, men et værktøj til at træffe bedre beslutninger. Jo mere du forstår metoderne og deres begrænsninger, desto bedre kan du navigere i junglen.

Tjekliste: Sådan vurderer du en værdiansættelse

1. Forstå formålet
   1. Er værdiansættelsen til kapitalrejsning, køb/salg, ejeraftale eller retssag?
   2. Formålet påvirker metodevalg og antagelser hvilket du selvfølgelig har behov for at få viden om fra din rådgiver i værdiansættelsesprocessen.
2. Gennemgå metoderne
   1. Er der brugt DCF, multipler eller transaktionsanalyse?
   2. Er der en kombination af metoder for at skabe øget sikkerhed i værdiberegningen?
3. Tjek nøgleantagelser
   1. Hvilke vækstrater er lagt ind?
   2. Hvilken diskonteringsrente (WACC) er brugt?
   3. Er marginer realistiske i forhold til branchen?
4. Valider datakilder
   1. Er data opdaterede og relevante?
   2. Er sammenligningsvirksomhederne reelt sammenlignelige?
5. Lav følsomhedsanalyse
   1. Hvordan ændrer værdien sig, hvis væksten er 1-2 % lavere?
   2. Hvad sker der, hvis diskonteringsrenten stiger?
6. Se på markedet
   1. Matcher værdiansættelsen aktuelle markedsforhold?
   2. Er der taget højde for makroøkonomiske risici?
7. Spørg efter dokumentation
   1. Er alle beregninger og antagelser gennemsigtige?
   2. Kan rådgiveren forklare, hvorfor netop disse forudsætninger er valgt?

Brug tjeklisten som en dialogguide med din rådgiver som i dette tilfælde er Capitum. Det giver dig bedre indsigt og styrker din forhandlingsposition i form af egen viden og forståelse af værdiansættelsesrapporten ved forhandlinger omkring køb, salg, kapitalfremskaffelse m.m.